GRATIS LEVERING

ved køb over 600 DKK

VI LEVERER MED

Bring

HURTIG LEVERING

1-2 hverdage

Sydafrika Vin logo. Kort over Sydafrika med firmanavn i hvid skrift.
Tilbage til webshop

Karsten og den ene ejer af vingården Olifantsberg, der står og ser udover vinmarkerne ved solnedgang i 2018

I 2005 blev Sydafrikavin.dk grundlagt med én ting i hjertet: kærligheden. Kærligheden til Sydafrika, til vinene – og til den kultur, vi blev en del af helt tilbage i 1970’erne.

Efter to år som unge i Sydafrika voksede fascinationen støt. Duften af fynbos, solen over vinmarkerne – og den første slurk af sydafrikansk Pinotage. Vi vidste med det samme, at det her ikke bare var en ferieflirt. Det var en livslang relation.

20 år senere – og stadig tæt på vinbonden

I dag, to årtier senere, driver vi en specialiseret webshop med sydafrikansk vin – men hjertet er det samme. Vi har ikke 5000 vine fra hele verden. Vi har et nøje udvalgt sortiment af hvidvin, rødvin og økologisk vin fra Sydafrika, som vi selv har smagt, vurderet og valgt. Vi kender vinbønderne bag. Vi har stået i deres marker og lyttet til deres historier.

I begyndelsen var vi to – Kirstin og Karsten, der sammen byggede bro mellem Sydafrika og Danmark med flasker, venskaber og viden. Kirstin forlod os desværre i starten af 2021, men hendes aftryk lever videre i alt, vi gør. I dag er det Karsten, sammen med søn og barnebarn, der driver forretningen videre med samme passion og personlighed som altid.

Kirstin og Karsten – grundlæggere af Sydafrikavin.dk, billedet er fra 2005, hvor de åbnede deres forretning

Vores løfte: Vi vil ikke være størst – vi vil være mest personlige.

2025: Et jubilæumsår for både os og Pinotage

I år markerer vi ikke bare 20-års jubilæum – vi fejrer også, at Pinotage fylder 100 år. Som Sydafrikas nationaldrue er Pinotage en vigtig del af vores vinrejse, og i løbet af året dykker vi ned i druesortens historie, særpræg og udvikling.

Vi arbejder lige nu på en video om Pinotage, som vi glæder os til at dele her på bloggen – og det bliver kun starten. Hver milepæl i vores rejse vil få sit eget indlæg her i Bag Dråberne.

Bag Dråberne – velkommen til vores vinunivers

Karsten, stifter og ejer af Sydafrika vin til Ribe vinfestival i 2024. karsten smiler og står bag alle sine vin flasker


Denne blog er vores stemme. Et sted hvor vi deler historier, viden og oplevelser – fra gårdbesøg og smagninger til anbefalinger og indblik i hverdagen som vinimportør. Vi vil give dig mere end vin – vi vil give dig kontekst, baggrund og passion i hver flaske.

Vi glæder os til at tage dig med bag dråberne.

Denne blog er også dedikeret til Kirstin – medstifter af Sydafrikavin.dk, vinelsker og familiens stemme i mange år. Hendes nysgerrighed, smag og varme lever videre i alt, vi deler her. Bag hver dråbe ligger en historie – og mange af dem begynder med hende.

Kirstin Jørgensen på en vinmark i Sydafrika. til venstre for kirstin er en vinbonde fra Sydafrika