I 2025 kan Sydafrika fejre 100-års jubilæum for sin helt egen druesort: nationaldruen Pinotage. En drue, der i dag er synonym med sydafrikansk vin – og som vi hos Sydafrikavin.dk har fulgt tæt gennem to årtier.
Pinotage er i dag anerkendt som Sydafrikas nationaldrue, men dens oprindelse skyldes et lykkeligt sammentræf og en snarrådig studerende ved Stellenbosch Universitet. Det hele begyndte i 1924-1925, da professor Abraham Izak Perold krydsede Pinot Noir med Cinsaut (dengang kaldet Hermitage).
Planterne blev glemt og efterladt i universitetets have – men heldigvis kom en studerende forbi netop som en gartner var ved at rydde haven, og reddede de spæde skud. Herefter blev det professor Chris Theron, der videreudviklede planten, som senere blev kendt som Pinotage.
Først i 1935 blev de første Pinotage-vinstokke plantet. I 1941 blev den første vin produceret, og i 1961 optrådte Pinotage for første gang på en vinetiket, fra Lanzerac, med vin høstet i 1959.
Men rejsen har ikke været uden bump. Den første kommercielle plantning på Myrtel Grove i 1943 måtte opgives. Det var først i 1950'erne og frem, at Pinotage for alvor tog fart:
1950: De Waal planter stiklinger fra Myrtel Grove på Uiterwyk (senere De Waal Wines)
1954-55: Bellevue, Kanonkop og Meerendal tager Pinotage til sig
1961: Lanzerac sælger den første Pinotage med etikette
Resultatet? En drue med både dybde, varme og karakter – og en stil, som kun Sydafrika kunne frembringe.
Ikke helt kærlighed ved første glas
Vi smagte Pinotage for første gang i 1970'erne, da vi boede i Sydafrika. Det var anderledes. Dybere. Varmere. Med noter af mørke bær, blommer, krydderi og den særlige sydafrikanske sjæl, som ikke kan kopieres. Den var så anderledes, at vi først rigtig faldt for den, i 2005 på én af vores mange rejser i vinlandet.
Pinotage var for os begyndelsen på en vinrejse – en rejse, der førte til grundlæggelsen af Sydafrikavin.dk i 2005 og nu, i 2025, kulminerer i 20 års passion for netop denne vinverden.
Da vi i 2005 importerede vores første vin, var det naturligvis Pinotage. Den første blev fra Raka, og det er stadig vores mest solgte vin i dag. Vi har netop fået årgang 2019 hjem – og den er allerede drikkeklar og imponerende.
Vi er også stolte af at kunne tilbyde Olifantsberg Pinotage 2020, som viser et tydeligt præg af Pinot Noir. Den har fået 92 point af den britiske Master of Wine Tim Atkin.
Elsket, hadet – og genopdaget
Pinotage har haft en ujævn historie. I mange år blev den overset i internationale vinkredse – ofte misforstået og dårligt behandlet i kælderen. Men i dag er historien en anden.
Nye generationer af vinmagere – fra fx Raka, Fairview, Truter Family Wines og GlenWood – har redefineret Pinotage med fokus på kvalitet, terroir og balance. Resultatet er moderne vine med struktur, elegance og renhed, der både kan drikkes unge og gemmes.
Pinotage i dag – og i vores sortiment
Hos Sydafrikavin.dk har vi samlet et udvalg af Pinotage-vine – fra klassiske udtryk med røg og mørk frugt til lette, friske fortolkninger med kirsebær og jordbund.
Er du ny til Pinotage, anbefaler vi at starte med en mellemfyldig stil – gerne fra Breedekloof eller Paarl. Øvede vinelskere kan dykke ned i de mere komplekse udgaver fra Stellenbosch og højderne i Citrusdal.
Pinotage har for alvor vundet terræn – ikke kun i Sydafrika. Druen dyrkes nu også i:
New Zealand
Australien
Brasilien
USA (flere stater)
Canada
Israel
Cypern
Indien
Hvis du endnu ikke har smagt en Pinotage, så er det måske på tide. Den bærer på historien, sjælen og styrken fra Sydafrika – i hver en dråbe.
Et jubilæum værd at skåle for
I år fejrer vi ikke kun vores eget 20-års jubilæum – vi fejrer også den drue, der satte det hele i gang. Pinotage er ikke bare vin. Det er historie på flaske. Og vi glæder os til at dele den med dig. SKÅL!
"Some wines are born to be copied. Pinotage was born to be different."
Se vores aktuelle udvalg af Pinotage her